NetmesterLøsninger der skaber værdi og løser reelle behov

Nyhedsbrev maj 2011

Velkommen til Netmesters nyhedsbrev for maj måned 2011

Nye krav for brug af cookies på danske hjemmesider

Videnskabsministeriet har udsendt et udkast til bekendtgørelse for brug af cookies på danske hjemmesider, det såkaldte cookie-direktiv. Bekendtgørelsen kommer som en dansk udmøntning af et EU-direktiv, som skal sikre at brugerne af en hjemmeside får konkret information om hvilke oplysninger der bliver samlet op om deres færd på hjemmesiden, og hvem der bruger disse oplysningerne. Direktivet træder i kraft den 25. maj, men bekendtgørelsen bliver ikke klar til denne dato, og IT- og Telestyrelsen vil også gennemføre processen, så ejerne af hjemmesiderne har en rimelig chance for at implementere reglerne, når de bliver klar.

Når reglerne bliver udmøntet, vil Netmester naturligvis bistå vores kunder med at implementere løsninger, der lever op til kravene. IT- og Telestyrelsen opfordrer i øvrigt til at man bruger ventetiden på at formulere politikker om cookie-anvendelse og informere brugerne på sitet om disse. FDIM har lavet sitet www.minecookies.org, hvor der findes et oplæg til en privatlivspolitik. KL vil også udarbejde en vejledning til kommunerne – se her for mere information på kl.dk.

Direkte publicering fra ESDH-system til hjemmeside og intranet.

Høje-Taastrup Kommune har netop fået integreret publicering af åbne dagsordner og referater fra byrådet og dets udvalg på hjemmeside og intranet, direkte fra kommunens ESDH-system Acadre. Udover at lette arbejdet med publicering af dokumenterne, så er tilgængeligheden og brugervenligheden blevet væsentligt forbedret, idet dokumenterne vises direkte på web og ikke blot som vedhæftede dokumenter. 

Hvis I er interesseret i at høre mere om løsningen kan I kontakte os på telefon 3336 4444.

Holbæk Kommune vælger Netmester

Netmester har deltaget i Holbæk Kommunes udbud vedrørende implementering af ny hjemmeside. Udbuddet resulterede i at Holbæk Kommune valgte Netmester som leverandør af deres nye web-løsning som de ønsker implementeret i Sitecore CMS.  

Halsnæs Kommune klar med ny-opgraderet hjemmeside

For Halsnæs Kommune har vi netop afsluttet et vellykket opgraderingsprojekt, som betyder at kommunens hjemmeside nu redigeres i Sitecore version 6.3.

Besøg halsnaes.dk

Advokatsamfundet i luften med ny flot hjemmeside

Den nye hjemmeside fungerer som en fælles indgang til både Advokatsamfundet og Advokatnævnet. Sorthvid har stået for IA og design, og Netmester har stået for implementeringen af løsningen i Sitecore 6.2.

Besøg advokatsamfundet.dk 

To nye medarbejdere

I maj måned har vi budt velkommen til to nye medarbejdere. David Thorsøe startede den 9. maj som ny kundeansvarlig. David kommer fra en stilling som business consultant hos CDRator A/S.

Den 16. maj bød vi velkommen til Christian Christiansen, som er ansat som systemudvikler. Christian er uddannet Cand. IT med speciale i Software Engineering og har tidligere arbejdet som softwareudvikler hos DSI Data A/S. 

 

Med venlig hilsen

Netmester A/S

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig ved at klikke her.

 
Netmester A/S  Bremerholm 4, 1069 København K, Telefon: 3336 4444, Support: 3336 4446