Velkommen til Netmesters september nyhedsbrev.
I denne udgave kan vi præsentere nogle spændende nylancerede løsninger, samt en række nye kunder og opgaver. Derudover løfter vi sløret for to gratis gå-hjem-seminarer, som finder sted i løbet af efteråret. Læs mere om hvilke emner du kan blive klogere på, til sidst i dette nyhedsbrev.
Når man siger Netmester…
… så tænker mange ”hjemmeside”. Det kan vi nok takke vores eget valg af navn for – det betyder jo noget med at mestre internetløsninger. Vi er meget glade for at blive associeret med gode webløsninger, men vi har udviklet mange andre kompetencer, som vi gerne vil udbrede kendskabet til.
Klik her og få et overblik over Netmesters udvikling gennem de sidste par år og find ud af hvad I også kan bruge os til
Medlemssystem til FDF
Vi oplever en stigende interesse for vores Hibergen* baserede medlemssystem. Systemet er allerede blevet leveret til foreningen Skole og Forældre og til KFUM Spejderne, og vi skal vi nu i gang med at implementere det hos FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund).
* Hibergen:
Betegnelsen dækker over Netmesters eget udviklingsværktøj til at lave webbaserede databaseløsninger. Udover at blive brugt i medlemssystemer bruges Hibergen også som element i en række andre af vores løsninger.
Ny hjemmeside til SSI
I slutningen af august gik SSI (Statens Serum Institut) i luften med deres nye hjemmeside. Implementeringen af den nye hjemmeside har været et af de største offentlige it-projekter som er gennemført udelukkende med basis i den agile udviklingsmetode. Denne arbejdsmetode har tilført projektet en høj grad af decentral forankring og været med til at fastholde en høj forretningsværdi i den færdige løsning. Her hos Netmester er vi meget stolte over det færdige resultat og utrolig glade for den proces vi har haft i samarbejdet med SSI.
Besøg den nye hjemmeside på: www.ssi.dk
Mid-life update af Furesø Kommunes hjemmeside
Furesø Kommunes hjemmeside er for nylig blevet relanceret med en ny serviceorienteret forside og indholdsstruktur, som gør det nemmere at finde relevante oplysninger. Kommunens løsning er ved samme lejlighed blevet opgraderet til Sitecore 6. Trine Nobel fra Furesø Kommune udtaler om projektet: ”Processen omkring projektet har været rigtig fin og resultatet er blevet en mere brugervenlig og overskuelig indgang til borgerne”. Designfirmaet Sorthvid ApS har stået for opdateringen af designet på Kommunes hjemmeside.
Se Furesø Kommunes forside på: www.furesoe.dk
Thisted Kommune vælger Netmester som ny partner
Thisted Kommune har for nylig valgt Netmester som ny partner til at vedligeholde og videreudvikle deres Sitecore-baserede hjemmeside- og intranetløsning. Martin Bagger Jensen fra Thisted Kommune siger om begrundelse for valget: ”Netmester har fra første dag været en professionel sparringspartner, som har ydet en kompetent og seriøs rådgivning med udgangspunkt i vores behov”. Vi takker for de pæne ord og byder velkommen til Danmarks førende klimakommune!
To hjemmesider til Advokatsamfundet
For Advokatsamfundet skal vi her i efteråret lave to hjemmesider. Den ene er Advokatsamfundets egen, den anden er for Advokatnævnet. Vores dygtige designpartner Sorthvid ApS skal stå for design og informationsarkitektur til begge sites. Advokatsamfundet har adresse på Kronprinsessegade 28 så vi er næsten naboer. Vi glæder os til et tæt samarbejde!
Gå-hjem-seminarer hos Netmester
I løbet af oktober og november måned afholder vi to gratis gå-hjem-seminarer hvor du kan blive klogere på følgende emner:
Torsdag den 28. oktober: Web 2.0 – Facts og myter om sociale medier m/Morten Gade
Torsdag den 11. november: Fremtidens mobile websites m/Greener Pastures
Klik her for at læse mere om arrangementerne og se hvordan du tilmelder dig
Der vil blive sendt mails ud til alle vores kunder med mere information om seminarerne.
Vi glæder os til at se dig.
Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du sende en mail til . Så sørger vi for at fjerne dig fra listen af modtagere.
Med venlig hilsen
Netmester A/S