NetmesterLøsninger der skaber værdi og løser reelle behov

Nyhedsbrev November 2010

Netmester afholdt i slutningen af oktober og starten af november to vellykkede gå-hjem-møder om sociale medier og mobile applikationer / websites. Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger på de to arrangementer og vi er derfor gået i gang med at planlægge flere af disse møder i februar og marts måned 2011. I støbeskeen ligger blandt andet et arrangement specielt rettet mod vores kommunale kunder. Så snart datoer og emner er på plads sender vi invitationer ud.

Fokus på gode kommunale web-løsninger

Tre af Netmesters kommunale kunder bliver placeret i toppen i to uafhængige undersøgelser der måler kvaliteten af offentlige digitale web-løsninger. I Bedst på Nettet er Rudersdal Kommune og Vejen Kommune to af de fem nominerede indenfor kategorien Kommuner og regioner. Stort tillykke til web-medarbejderne i de to kommuner!

I en rapport om kommunale hjemmesider, som bygger på en omfattende undersøgelse af samtlige danske kommuners hjemmeside-løsninger, ligger 2 af Netmesters kunder i top 3. Det drejer sig om Gentofte Kommune og igen Rudersdal Kommune. I alt er ni af Netmesters kunder placeret i den bedste halvdel.

Selvom rapportens konklusion er at der stadig, selv i de bedste kommunale web-løsninger, er plads til forbedringer, så kan vi ikke undgå at være stolte af vores kunder.

Integration til borger.dk

Vores modul til integration af tekster fra borger.dk er blevet udvidet med ny funktionalitet. Modulet, som allerede bruges af flere af vores kommune-kunder, gør det muligt via en webservice at integrere tekster fra borger.dk i hjemmesiden. Som noget nyt kan man nu selv til- eller fravælge hvilke kontaktoplysninger m.m. fra borger.dk man ønsker vist på sin side.

Hvis du er interesseret i at få mere at vide om modulet kan du kontakte Andreas eller Helen .

Offentlige data i spil

Offentlige Data i Spil er et initivativ igangsat af IT- og Telestyrelsen. Målet med projektet er at gøre det nemmere for private virksomheder og iværksættere at få adgang til offentlig data, for eksempel til brug for udvikling af nye tjenester til gavn for både borgere og erhvervsliv.

I forbindelse med projektet har Netmester udviklet en webservice der giver adgang til Det Danske Filminstituts database over alle danske film: Åben dataadgang til Nationalfilmografien

Læs mere om Offentlige data i spil-initiativet på digitaliser.dk

To nye medarbejdere

I slutningen af oktober kunne vi byde velkommen til Helen Witt Qvist som ny kundeansvarlig. Helen er uddannet Cand. Scient. Soc. på Roskilde Universitetscenter. Tidligere har Helen arbejdet for Arla Foods (Business Unit Middle East) som projektleder for produktudvikling og produktchef for food service. Før Helen begyndte i Netmester var hun ansvarlig for Blå Flag kampagnen i Danmark.

Derudover har vi ansat Leo Sicard som ny studentermedhjælp. Leo læser på 1. år af kandidatlinjen indenfor softwareudvikling og -teknologi på ITU. Han har desuden en bachelor i historie og svensk fra Universitet Lumière i Lyon og en cirkusartist-diplomuddannelse fra AFUK Cirkusskole i København og Den Russiske Statscirkusskole i Moskva.

 

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du sende en mail til . Så sørger vi for at fjerne dig fra listen af modtagere.

Med venlig hilsen

Netmester A/S
 

 

 
Netmester A/S  Bremerholm 4, 1069 København K, Telefon: 3336 4444, Support: 3336 4446