Københavns Brandvæsen er gået i luften med deres nye hjemmeside som er designet af Sorthvid og implementeret af Netmester.
9. december 2011
Netmester har i samarbejde med Sorthvid lavet ny hjemmeside for Københavns Brandvæsen. Formålet med den nye hjemmeside har været at gøre det lettere for brugerne at finde de informationer som de ønsker - med så få klik som muligt. Dette er blandt andet gjort via en række genveje på forside og indholdssider, til de informationer og værktøjer som bliver brugt oftest - f.eks. anmeldelser af oplag af fyrværkeri, færdigmeldelse af installationer for håndværkere og anmeldelser af midlertidige overnatninger for daginstitutionsledere.
Derudover introducerer den nye hjemmeside en døgnrapport, som kører som et live-feed fra Alarmcentralen. På sigt er det planen, at operationschefer og indsatsledere skal skrive direkte ind i døgnrapporten, så de besøgende blot skal klikke på en indsats for at læse mere om den.
Anne Holten, som er kommunikationskonsulent hos Københavns Brandvæsen, udtaler om processen i forbindelse med design og implementering af den nye hjemmeside: 'Samarbejdet med Netmester har været inspirerende, og vi har følt os trygge hele vejen gennem processen – fra afklaringsfase til de afgørende sidste øjebliks rettelser. Generelt har vi oplevet, at Netmesters medarbejdere og samarbejdspartnere har været imødekommende og fleksible.'