Vi oplever i øjeblikket stor interesse for vores borger.dk-modul, som gør det muligt at hente indhold fra borger.dk. Indholdet opdateres automatisk, hvilket sparer tid for redaktørerne i kommunerne og sikrer ensartet og korrekt information til borgerne.
22. marts 2011
Med Netmesters borger.dk-modul, der udnytter borger.dks webservice til deling af indhold, kan man integrere tekster fra borger.dk på hjemmesiden. Redaktøren kan på en given siden i Sitecore vælge en side fra borger.dks indholdsstruktur, hvis indhold skal vises på den pågældende side. Det er muligt at til- eller fravælge dele af artiklen, således at kun det indhold redaktøren ønsker på siden bliver vist.
Indholdet hentes dynamisk og er således altid opdateret. De integrerede tekster bliver søgbare fra hjemmesiden og der foretages caching af indholdet således at siden også vises, hvis borger.dk skulle være nede.
Vejen kommune er en af flere kommuner, der bruger borger.dk-modulet. Karsten Duus Jensen, der er teamkoordinator i Borgerservice, fortæller:
"Vi bruger Netmesters borger.dk-modul til hjemmesiden både til informationer til borgerne og i forbindelse med vejledning til borgerne fra Borgerservice's Kontaktcenter.
Vi kan derved give bedre – mere præcise og mere ensartede - informationer på www.vejenkom.dk. Det gælder både overfor borgerne og internt i organisationen.
Vi opnår samtidig en effektivisering, der betyder at vi kan arbejde mere effektivt til gavn for såvel borgerbetjeningen som webarbejdet.
Webredaktørerne i Vejen Kommune undgår at skulle opdatere og vedligeholde de centrale tekster, som vi importerer fra borger.dk.”