I forbindelse med projektet Offentlige Data i Spil har Netmester udviklet en åben webservice for Det Danske Filminstitut. Webservicen giver adgang til filmdata i Nationalfilmografien.
4. november 2010
Offentlige Data i Spil er et initiativ igangsat af IT- og Telestyrelsen. Målet med projektet er at gøre det nemmere for private virksomheder og iværksættere at få adgang til offentlig data, for eksempel til brug for udvikling af nye tjenester til gavn for både borgere og erhvervsliv.
I forbindelse med projektet har Netmester udviklet en webservice der giver adgang til Det Danske Filminstituts database over alle danske film: Åben dataadgang til Nationalfilmografien
I dag den 4. november bliver der afholdt en såkaldt CodeCamp hvor filminteresserede, der har mod på at kode en løsning på baggrund af data fra Nationalfilmografien, har mulighed for at gøre det.
Læs mere om digitaliseringsprojektet her.